Loyalitet i turbulente tider

Konference

Er det tid til nye dogmer for at udvikle arbejdet med kundeloyalitet?

På konferencen Loyalitet i turbulente tider blev den allernyeste forskning på området præsenteret. Deltagerne blev inspireret af internationale cases i verdensklasse og blev klogere på hvilke strategier der øger kundeloyalitet, hvordan dette måles samt hvordan teknologi og digitalisering påvirker kundeloyaliteten og mulighederne for at interagere på en mere effektiv måde.

CBS gennemførte i 2015 verdens største undersøgelse af loyalitetsklubber, med interview med 275.000 medlemmer af danske loyalitetsklubber. Resultatet blev publiceret i ”Temperaturen på Danske loyalitetsklubber”, der både var en analyse men også en håndbog i arbejdet med loyalitet.

Dette blev fulgt op på i en omfattende undersøgelse der udkom i marts 2023 og blev udgivet i forbindelse med konferencen, hvor hver deltager modtog årets rapport ”Loyalitet i turbulente tider – Analyse og håndbog i arbejdet med loyalitet” (værdi 995 kr.).

På konferencen fik deltagerne bl.a. svar på:

  • Hvordan kundeloyalitet måles på en måde der skaber gensidig merværdi
  • Hvordan data skaber indsigt i arbejdet med loyalitet
  • Hvordan data kan vinde kundernes tillid og dermed få mere loyale kunder
  • Hvordan den bedste kunderejse skabes for at opnå kundeloyalitet
  • Hvordan den bedste interne organisering ift. arbejdet med kundeloyalitet
  • Hvordan best practices/next practices til kundeloyalitet i e-butikken kan opnås
  • Er NPS den rigtige målemetode?
Image
Image